Et patent er begrænset tidsmæssigt, geografisk og teknisk. Normalt falder patentet bort 20 år fra indleveringsdatoen. Ofte er det tidligere, idet patenthaver i mange tilfælde undlader at betale gebyrer for opretholdelse. Desuden kan et patent gøres ugyldigt, f.eks. hvis det vises, at opfindelsen mangler nyhed.
Et patent gælder som udgangspunkt for et enkelt land, der findes dog også regionale patenter, såsom Europæiske patenter. Trods udtrykkets popularitet findes der ikke noget verdenspatent. Når et patent skal håndhæves vil det derfor ofte være nødvendigt at sagsøge i hvert enkelt land. Der er dog muligt at bringe antallet af retssager ned, f.eks. ved at lægge sag an i et land, hvor produktionen foregår.
Patentets beskyttelsesomfang bestemmes af kravene i patentet. Kravene findes som regel bagest i patentskriftet. Beskrivelsen og teknikkens stade udgør fortolkningsbidrag til kravene.
Bemærk, at patentet skal udstedes, før det kan håndhæves. En patentansøgning vil ofte have bredere krav end et udstedt patent. Der findes mange offentliggjorte patentansøgninger med meget brede krav, der ikke udstedes.
Ved krænkelse er det patenthaver eller licenstager selv, der skal anlægge sag.