Ordet ”patent” betyder egentlig et officielt brev, der tildeler en rettighed. På engelsk anvendes stadig udtrykket "Letters patent". På dansk anvendes udtrykket om en national eneret, der giver ejeren af rettigheden mulighed for at forbyde andre at udøve en opfindelse kommercielt. Med ”opfindelse” menes her en teknisk nyskabelse.
Med national eneret menes, at et patent gælder for et enkelt land. Man er således nødt til at få udstedt patent for alle de lande, man vil have beskyttelse. Man kan også søge regionalt, f.eks. om et Europæisk patent. Men et sådant skal stadig håndhæves nationalt, ligesom der skal betales afgift i de enkelte lande, patentet ønskes opretholdt i. Endelig kan man indlevere en International patentansøgning. Men også denne skal i sidste ende udstedes som nationale eller regionale patenter.
Man får patent ved at indlevere en patentansøgning. I Danmark kan det ske ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Inden patentet udstedes undersøges det af myndigheden for patenterbarhed. Typisk tager det nogle år før patent udstedes, men hastesager kan ofte behandles på 1 – 2 år.
Eller: Hvor mange penge skal jeg ofre på at patentere? Svaret afhænger i høj grad af, hvad den forventede indtjening vil være, og hvorvidt patentbeskyttelse har betydning for denne indtjening. Hvis der ikke er en forventet indtjening, er der som udgangspunkt ikke grund til at patentere. Man kan forhindre patentering – andres og egen – ved at offentliggøre opfindelsen.
Husk: